onsdag den 12. november 2008

På natarbejde

Så er det vist på tide med en lille update igen.
Bente og jeg har det stadig fantastisk sammen, og er sammen hver weekend. Også mine nye svigerforældre har jeg mødt et par gange nu. Dejlige mennesker.
Den sidste måned har været præget af meget arbejde, og så kæresten i weekenderne.
På fredag er der så premiere på "Det Gyldne Kompas" og det bliver dejligt at få en mere normal hverdag igen.
Det er en meget teknisk tung forestilling, og det er da heller ikke forløbet uden problemer. Igår blev jeg ringet op kl 23:30 fordi wiren som trækker drejescenen var sprunget. Og idag viste det sig så at lys-designeren havde mistet alt programmering siden mandag. Derfor sidder jeg lige netop nu og undre mig over at min laptop ryger. Hvilket så viser sig at være scenerøg! Jeg har nemlig fået tjansen med at sidde hele natten og lave de forskellige scene-opstillinger, som der skal programmeres lys til på ny.
One Sky One World endte alligevel med at blive i Århus, og bortset fra manglende deltagelse, og, som ventet, dårlige vindforhold, så var det rigtig hyggeligt.
Eremitagen sprang vi over da det regnede, men tog til Nyborg i stedet, men vejret var stadig ikke til drageflyvning.
Der ud over er jeg igang med et nyt drageprojekt, som der nok skal komme meget mere om senere.
Lidt geocaching er det også blevet til, og Bente kan oven i købet li det, så hva kan jeg forlange mere :)