onsdag den 10. september 2008

September status

Så er det vist tid til en lille status igen.

Jeg har ikke været så flittig på tasterne på det seneste. Det veksler meget hvor aktiv jeg er på min blog.
Men Rømø Dragefestival er overstået, med sucsess. Bedre vejr end forventet, og jeg fik testet et par nye ting, nemlig min gulerod og min pengko.
Guleroden skal have nogen lidt større luftindtag, og pengko skal bare trimmes lidt i linerne, så køre det. Oprindelig er pengko bygget som linepynt, men den flyver faktisk bedre solo.
Nu kan jeg så rolig kaste mig over hans mage, pengki, som selvfølgelig er pink!























Som nogen på Rømø måske bemærkede har jeg fået mig et nyt bekendskab, men meget mere om det senere.

Så har jeg netop opdateret http://www.team-windfun.dk/ med lidt nyt på siderne, og et nyt format.

På Rømø skulle jeg også teste den nye KAP rig til luftfotos. Men et eller andet fejlede, da servoerne gik fuldstændig amok (forstyrrelser?) og kameraet strejkede. Så det skal jeg have kigget nærmere på, inden næste arrangement, som er One Sky One World i Århus i oktober.

Et par nye drageprojekter lure også. Vinterens stor projekt bliver stadig at Anders og jeg skal lave 2 store Saul kassedrager, med 1 meter kasser. De bliver 4 meter brede, og 4 meter dybe. Jeg har en drøm om også at lave en fullsize på et tidspunkt, men det bliver nok først næste vinter. Den er med 1,5 meter kasse, og er 6 meter bred og dyb.
Og så har jeg et Rolo-flip i øjeblikket. Så en enkelt eller to nye roloplan er også under konstruktion.

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, så vil jeg i år prøve at sylte/lave min egen marmelade. Og jeg har været i fuld gang. Har fundet mig et hemmeligt, og meget stort brombærkrat i skoven, som jeg har plukket en del fra, og lavet et par glas marmelade med sucsess. Lidt uventet så er min største sucsess dog æble-marmelade med kanel, og æbler fra haven. Den er blevet rigtig go.

Arbejdsmæssigt er det tæt på at være slut med Teaterkoncert Beach Boys, og snart får jeg en normal hverdag igen, for en periode.
Men allerede nu arbejdes der på næste store produktion, Det Gyldne Kompas, som skulle blive en voldsom stor opsætning, og som spiller i december måned. Så det glæder jeg mig også til at komme igang med.

Ingen kommentarer: