fredag den 4. juli 2008

Status

I øjeblikket er jeg i fuld gang med mine 8 ugers ferie.
Det er årets højdepunkt. Især i år har den føltes ekstra tiltrængt, da det har været en hård afslutning på sæsonen på arbejde. Teaterkoncert Beach Boys har trukket tænder ud, og ferien var et kærkommen afbræk.
Jeg er så småt begyndt at tænke på den igen, her efter 3 ugers fravær. I uge 34 tager vi fat igen og fortsætter med at levere at fantastisk show 6 dage om ugen.

Derudover fylder den kommende dragefestival i Randers meget i mit hoved pt.
Randersugens Dragefestival bliver arrangeret af Randers Drageklub, som jeg er medlem af. Men jeg har påtaget mig at være ankermand på projektet, hvilket giver en del arbejde her i ferien.
Detaljerne begynder så småt at falde på plads, så det pt primært er sponsorkroner vi mangler.

Jeg har efter hjemkomsten fra Fanø kitemeeting i uge 24, som sædvanlig været fuld af inspiration.
Som regl får den slags lov at vente til vinterhalvåret med at blive levet ud. Men efter jeg fik et arbejde med 8 ugers sommerferie, er jeg begyndt at udnytte en del af denne, til at få taget hul på div. projekter.
I år lod jeg mig inspirere af Jan van Leeuwen fra Holland, og hans dejlige tegneserieagtige ansigter som han selv har tegnet og konstrueret.
Mine tegne-evner rækker ikke til den slags, så jeg må stjæle fra nettet.
Så jeg har været ved at konstruere et 2x2 meter pingvin ansigt, af den japanske tegneserie figur "Pingko". Senere laver jeg hans gode ven "Pingki"
Pingko er faktisk færdig. Men jeg skal ha modificeret luftindtaget lidt, for at få den til at fyldes ordentligt med luft. Smug-foto er her.
















Så har jeg længe gået med tanken om at lave en stor gulerod! Spørg mig ikke hvorfor. Synes bare ideen var sjov. Og så er det vist også et forsøg på at rette lidt op på min mangel på line "tingel-tangel" til mine drager.
Konstruktionen er temmelig simpel. En kegleform med en halvkugle for enden. Selvfølgelig i orange (så fik jeg også udryddet det meste af min orange spilerdug)
Og så har jeg tilføjet lidt afklippet grønt i toppen.
Men også denne konstruktion skal ændres lidt. Jeg fandt under prøveflyvningen ud af, at den ikke skal hænge med toppen i vindretningen.
Dels har den svært ved at blive fyldt hårdt nok til at holde den runde form i toppen, når trækket også ligger her. Og vinden får også den grønne top til at klaske sammen. Tanken var at den skulle stritte.
Så nu vil jeg i stedet tøjre den i spidsen, og lave luftindtagene på siden. Så burde den være hjemme.
Smug-foto fra første test-flyvning kan ses her.














Med top, er den ca. 6 meter lang, og 1,2 meter i diameter.

Og så har jeg idag været ved at lave teknisk tegning af Saul-fittings. Der er efterhånden mange der savner Kersh Wings udgåede fitting, og på Fanø så vi i år flere spændende alternative konstruktioner.
Jeg har god forbindelse til en vandstråle-skære, så nu vil jeg få konstrueret fittings i en eller anden form for kunststof (nylon eller lign.)
Jeg ved der er mange der vil være interesseret i disse, så når jeg kender en pris, vil jeg prøve at samle bestillinger til en større produktion.
Slut for idag, Alex

Ingen kommentarer: